mandag den 23. juli 2012

Californien # 8 School again

L.A. 23:00
DK 08:00

Så skulle vi igen tidligt op, men heldigvis stod den på "normal" morgenmad igen. Vores lærer havde i fredags fortalt os, at vi skulle være i en bygning kaldt Hoover, som Frederikke og jeg overhovedet ikke kunne finde. Så vi måtte spørge en om vej og da vi så endelig finder derover, så skulle vi slet ikke være der alligevel, typisk. Så måtte vi spørge en ny om hjælp, hun fandt heldigvis vores lærer og klasse til os. Eller det var ikke vores klasse, det var rent faktisk den klasse jeg startede med at være i, så det var lidt sjovt. Her skulle vi lave noget med analyse af en sang, lave en lille sketch omkring at være sur osv og tilsidst skulle vi skrive vores egen sang. Lige efter skole skulle vi alle mødes, da det i dag var Milles fødselsdag, så vi skulle lige nå, at fejre hende. Efter frokost var der åben pool, så det benyttede vi os af, men vi satte også lidt tid af til, at spille tennis. Det var bare så varmt, at det for mit vedkommende ikke blev til så meget tennis, men mere pool. Aftensmaden bestod af ris, kylling og en slags kogte grøntsager i noget sovs af en slags og vandmelon, mmh. Vi skulle i aften ned i en park, hvor vi her kunne høre musik. Der var enormt mange ældre, som var der. Vi snakkede mere og smuttede hen til den del af byen som vi kender for at hæve penge, til de aktiviter, som vi har fået tilbudt ekstra. På hjemvejen smuttede vi lige ind forbi Starbucks og fik os en smoothie.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar