Så blev det desværre dagen, hvor vi måtte sige farvel til colleget, vores udlandske venner, Whittier, L.A. og USA. Vores tur startede kl. 10:00 L.A. lokal tid. Her blev vi med bus kørt til lufthavnen og fik tjekket bagage ind. Vi havde lige en smule tid i lufthavnen til at få noget at spise og shoppe lidt for de sidste dollar.
Efter 9 timers rejse i fly tværs over verden, ankom vi i Amsterdam, troede næsten jeg kunne sove stående, så træt var jeg. Klokken var kun 10:40, men i mit hoved var det stadig nat. I Amsterdam havde vi en ventetid på 3 timer, som jeg da brugte på, at lede efter mit Mastercard, som jeg åbenbart har fået smidt væk.
Flyet fra Amsterdam til København var betydeligt mindre. Et lille charter fly med 4 sæder på hver række. Heldigvis var det kun en time, denne tur drejede sig om. Da vi landede i København var det med blandede følelser. Forældrene ventede i ankomsthallen og der skulle siges farvel til en del, hvilket var lidt kaotisk med alle de mennesker. Da jeg havde sagt farvel, gik jeg sammen med 3 andre piger mod bussen, som skulle køre os ud til vores terminal. Her skulle vi lige igennem sikkerheds tjek igen og da vi skulle med flyet, var det forsinket, så vi kom omkring en halv time senere af sted. Men vi kom af sted, fik vores ting og gik så imod en dejlig velkomst af min mor, far, søster og bedsteforældre som stod med flag og kage til mig. Sammen med dem tog vi ud og spiste på en restaurant i Ålborg, hvilket var utrolig hyggeligt.
Nu er jeg endelig kommet hjem. Det at se huset, mit værelse og min hund og kat igen var dejligt. Utroligt som man alligevel kommer til at savne det derhjemme, når man er ude. Jeg skal bare have sovet mit jetlag væk, det er hårdt sådan at skulle vænne sig til en ny tid.
At tage på sprogrejse er noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har gjort. Det er en så stor oplevelse, at jeg ikke kan beskrive det. Det at komme så tæt på nogle mennesker, så hurtigt er fantastisk, men også hårdt efterfølgende. Jeg kan også mærke på mig selv, at jeg bliver mere selvsikker og åben efter sådan en tur. Kan kun anbefales!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar