Blev for anden gang vækket her kl. 17:30, kan slet ikke stå op. At blive sat 9 timer frem i døgnet ovenpå så lang en flyvetur, er urealistisk og ikke noget jeg vænner mig til med det samme.
Da jeg vågnede var det helt underligt. Jeg skulle ikke noget. Der var ikke en roomie, som sagde jeg skulle skynde mig og jeg havde rent faktisk en dyne. Mange minder og steder bliver tænkt igennem i mit hoved og billederne bliver kigget igennem igen og igen. Meget kan man sige, men sådan en tur vil jeg aldrig glemme. Heller ikke alle de søde mennesker jeg mødte vil gå tabt. Selvom jeg savner, at være derovre lige nu, så er det nu godt nok, at være hjemme igen og se familien.
Som man siger: Ude godt men hjemme er bedst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar