Hjemmebanen er skiftet ud.

Det er ikke om flere dage. Jeg kan ikke tælle mere ned. Det er ikke om nogle år. Ikke i går. Nej, det er i morgen. I morgen starter jeg igen på en ny skole. Gymnasiet, bare ordet gør mig bange og utryg. 

Ja, i morgen bliver det så min tur til at starte i skole igen. Helt bestemt i 1.e. Jeg er så nervøs for igen, at skulle præsentere mig selv. At åbne mig op for mennesker jeg ikke ved hvem er. Hvad nu hvis jeg ikke kan med dem og endnu værre, hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Jeg ved godt, at jeg burde glæde mig, men det gør jeg ikke. Virkeligheden er pludselig for tæt på, sådan tror jeg mange har det. 

Da jeg var mindre, plejede jeg at sige, at dem der gik i gymnasiet var de store, dem man så op til. Nu er det mig! 

I aften når jeg går i seng, bliver det med kriller i maven og tanken om at jeg ikke ved, hvad dagen i morgen byder mig, andet end uvished.